I den fredede bypark, Skansebakken i Hillerød, lever dagsommerfuglen violetrandet ildfugl et truet liv. Den er efterhånden meget sjælden i Nordsjælland. Derfor arbejder Hillerød Kommune hvert år på at skabe gode levevilkår på Skansebakken for den og fem andre dagsommerfugle, der alle er rødlistede. Målet er at sikre, at de har stabile bestande eller endnu bedre er i fremgang.

Violetrandet ildfugl, det hvide w, guldhale, dukatsommerfugl, kejserkåbe og okkergul pletvinge er navnene på de rødlistede dagsommerfugle, der er registreret på Skansebakken.

Skansebakken er et delvist fredet parkområde, som ligger i byzonen omkranset af bebyggelse. Hillerød Kommune ejer parken, og området prioriteres højt, fordi der lever så mange sjældne og truede arter i byparken.

Den nærmeste bestand af violetrandet ildfugl er registreret 10 km væk i nabokommunen Allerød. Derfor er udveksling med andre bestande vanskeligt. Byparken et kuperet, sandet og lysåbent græsland med spredte buske og træer, levende hegn, småbevoksninger, vandhuller og mose. Det er optimale vilkår for dagsommerfuglene – hvis altså den rette naturpleje er til stede.


Trin for trin - sådan får den sårbare dagsommerfugl det bedre

Mosaikslåning er et godt naturpleje-værktøj til at skabe mere variation i området med både høj og lav vegetation. Hillerød Kommune fokuserer på at skabe mange forskellige strukturer til et levende landskab, der både har lysåbne og læ-givende områder med buske og træer samt lysåbne skovbevoksninger. Det handler om at skabe viden og kendskab til behovet og derefter sørge for at udfolde en bred vifte af naturplejetiltag til det 32 ha store projektområde.

Fra larve til sommerfugl – alle stadier skal med

Dagsommerfuglen lever i områder med lys og varme, og deres æg lægges i den høje vegetation på almindelig syre og rødknæ. Værtsplanterne spises af larverne, som bagefter kravler ned i den lave vegetation og gemmer sig. Et varieret urtedække med mange blomster og lav vegetation er vigtig, når larven har udviklet sig til en sommerfugl. Violetrandet ildfugl kræver derfor både høj og lav vegetation, som netop skabes ved mosaikslåning.

Borgere gir en hjælpende hånd

Kommunen bærer den største arbejdsbyrde, men frivillige beboere i området har deltaget i en leslåningsdag med ca. 15 frivillige. Frederiksbort Amtsgymnasium er, sammen med omkringliggende skoler og SFO, involveret i naturplejen. Sammen med naturmedarbejderne i kommunen og undervisere er der planlagt udeundervisning, og skovbrugselever fra Skovskolen i Nødebo har haft praktisk undervisning i naturpleje på Skansebakken.

Resultater af plejeindsatsen

Projektområdet er blevet mere blomsterrigt med mange insekter. Bestanden af violetrandet ildfugl er stabil, men de seneste 2-3 år har bestanden været faldende sandsynligvis p.g.a. dårlige sommerfugleår med varme vintre og kolde, våde og solskinsfattige forsommre. Dagsommerfuglebestandene moniteres hvert eller hvert andet år, vegetationsudviklingen følges og der følges op på registreringer i databasen Fugle og Natur. Plejen bliver justeret i forhold til vegetationens udvikling det pågældende år.

Budget: Ca. 100.000 kr. pr. år til mosaikslåning.

En sjælden dagsommerfugl

Violetrandet ildfugl lever på både fugtige og tørre enge og overdrev, hvor værtsplanten almindelig syre vokser rigeligt. Sommerfuglearten er fundet over hele landet, men arten optræder lokalt og ofte talrigt på lokaliteterne. Arten er gået stærkt tilbage, især på øerne, og den er forsvundet i flere områder. Årsagerne til tilbagegangen er bl.a. dræning, gødskning og tilgroning eller tilplantning. Arten er desuden meget følsom for overgræsning fx i forbindelse med naturpleje med dyrehold, der græsser vegetationen helt ned.

Sådan virker naturplejen bedst

Mosaikslåning er plejemetoden, og den har været anvendt i området de sidste fem år. Et økologisk landbrug får glæde af det afklippede materiale, som bruger det tørrede hø som grøngødning. Variation i området skabes ved, at der hele tiden er områder, som ikke slås, og fx ligger meget næringsfattige områder uslåede hen i 2-3 år. Uslåede arealer er fx særlige blomsterrige områder, områder med foderplanter til sommerfuglenes larver, og områder som kan bruges som skjul og ynglested for det eksisterende dyreliv.

Canadisk og sildig gyldenris og andre invasive arter holdes nede, ligesom der er fokus på at fjerne problemarter, og opvækst og genvækst af vedplanter holdes nede. I 2018 er det planen at forstyrre nogle områder til etablering af overdrevsvegetation med planter som hedelyng, blåmunke og rødknæ.